Poppelvej 3, 3450 Allerød

Super eftertragtet beliggenhed

Vis a Vis Tokkekøb Hegn finder man denne hyggelige bolig med sprodsede vinduer, pudset facade og tegltag. Boligen er omgivet af en dejlig have og man har en muret garage ved indkørsel. Hele området ånder fred og ro - bortset fra skovens fuglefløjt.

Boligen er i 1½ plan med kælder, hvor stueetagen byder på entre, dejlig stue med brændeovn samt køkken med bl.a. gaskomfur og et værelse hvorfra man kommer til badeværelse med muret bruseniche. Fra entre er der trappe til 1. salen der rummer 2 store gavlværelser samt brusebadeværelse.

I husets kælder har man indrettet et disponibelt rum til kontor og herudover er der stort depot/fyrrum med Baxi gasfyr fra ca. 2016.

Grunden er højt beliggende i forhold til omgivelserne og haven med terrasse og overdækning vender mod eftermiddags- og aftensol.

Her får man en bolig til en god pris for området hvor man kan sætte sit eget præg ved modernisering.