Pionervej 2, 3. 2., 3520 Farum

Liebhaverlejlighed med fantastisk udsigt over Scandinavian Golf Resort

I eftertragtet bebyggelse "Golf Residence I" beliggende direkte til smuk natur med udsigt over en af Danmarks smukkeste goflbaner, finder man denne fantastisk flotte liebhaverbolig. Lejligheden ligger på 3 sal, hvilket giver et smukt lysindfald og en henrivende udsigt. Ejendommen har flot indgangsparti med porttelefon og elevator.

Boligen er udført i de bedste kvalitetsmaterialer, der bl.a. omfatter et flot Invita kvalitetskøkken med massiv lamineret bordplade og meget mere. Der er gulvvarme og lækre Timberman Eg gulve i opholdsrum. Det luksuriøse badeværelse er ligeledes med Invitas kvalitetselementer, stor muret bruseniche med glasdør, og en helstøbt bordplade med håndvask samt vaskesøjle. Fra det flotte køkken, der via spisepladsen går over i en møblerbar opholdsstue, har man udgang til ca. 10 kvm. helt ugeneret altan med den smukkeste udsigt. Stort soveværelse med skabsvæg, og et stort lyst værelse, samt ligeledes stor præsentabel entre med garderobe.

Her er en sjælden mulighed for at bo i lejlighed på 3. sal og samtidig føle at man sidder midt i naturen - der er en atmosfære og idyl i disse luksuriøse omgivelser der skal opleves.

Ring til Flemming Elsborg for aftale om besigtigelse eller send en mail på 3450@elsborgbolig.dk