Rønnealle 7, 3450 Allerød

Med kun 5 min. gang til s-tog og forretningsstrøg kan man ikke bo mere centralt. På stille vej lige i hjertet af Allerød finder man denne rummelige bolig i 2 plan samt god kælder. Alle faciliteter lige ved hånden, sikker skolevej ca. 10 min. gang, biograf og teater samt hele 2 skove i gå afstand.

Boligens indretning starter med entreen der giver adgang til såvel opholdsstuen, køkkenet, et værelse og brusebadeværelse samt både kælder og 1.salen. Køkkenet er dejlig lyst og ligger i forbindelse med opholdsstuen samt med adgang til forsænket tilbygning, med vindues facade til haven, der også udgør en del af stuen. Fra denne del af stuen er der adgang til både have og en udestue.

På 1.salen har man 2 gode værelser og kæmpe soveværelse samt badeværelse med kar. Også på 1.salen har man godt lysindfald.

Kælderen der både har nedgang fra carport og fra entre byder på fyrrum med Block gasfyr fra 1998, vaskerum og kolonialrum samt hobbyrum.

Fra indkørsel med god plads kommer man til carport med pyramide tag og god plads. Haven er hyggelig, nem at holde og omgive af ældre beplantning.

Søger man en centralt beliggende bolig - bliver det næppe mere centralt end her.